Sådan løser du problemer med dit fastnettelefoni

Her på siden kan du få hjælp, hvis du oplever problemer med dit fastnettelefoni. Følg nedenstående links for at finde en løsning på netop dit problem

Test dit telefonudstyr

Defekte telefoner og andet udstyr som nummervisere, modemmer eller forlængerledninger er ofte årsag til fejl på en telefonforbindelse.

Har du problemer med telefonlinjen, bør du følge denne vejledning for at teste om dine telefoner eller andet udstyr er skyld i fejlen.

Sådan gør du

  1. Start med at fjerne alt udstyr
  2. Har du et modem eller en router, skal du slukke for den
  3. Fjern herefter alle telefoner og forlængerledninger fra telefonstik
  4. Start med at tilslutte en almindelig telefon og tjek for klartone. Herefter skal du afprøve de forskellige telefoner og udstyr enkeltvis. På den måde kan du finde ud af, om en af telefonerne eller apparaterne er årsag til fejlen
  5. Har du kun en enkelt telefon og ikke noget ekstraudstyr, kan du gå i en TDC Butik og få det testet, eller du kan eventuelt afprøve telefonen ved naboen eller lignende
  6. Identificerer du defekt telefoni- eller dataudstyr, må dette ikke tilsluttes telefonforbindelsen igen

Hvis du finder fejl ved telefoni- eller dataudstyr, der er i abonnement hos TDC eller købt med butiks-service, skal du henvende dig i nærmeste TDC Butik for fejlretning. Husk at tage udstyret med i forretningen.

Oplever du støj, periodiske afbrydelser eller komplet afbrydelse af linjen?

Hvis du oplever, at din telefon falder ud periodevis, eller du ikke kan høre en klartone, bør du teste stik og telefonforbindelsen.

Test dine telefonstik

  1. Start med at fjerne alt udstyr
  2. Har du bredbånd, så sluk modem eller router
  3. Tag alt telefoniudstyr ud af stik
  4. Tilslut nu én telefon til ét stik i huset - virker det ikke, så afprøv telefonen på de øvrige stik i huset
  5. Virker telefonen ikke i nogle af dine stik, bør du afprøve med en anden telefon på samme måde
  6. Hvis det virker med kun én telefon i stikket, så er det enten defekt telefonudstyr eller kabling, der forårsager fejlen. Hvis man kabler forkert, så kan det skabe støj i telefonen

Hvis det forsat fejler, kan du kontakte TDC Erhvervssupport.

Relaterede artikler