Sikkerheden i Selvbetjening

Selvbetjening Erhverv er beskyttet af et sikkert adgangssystem, hvor du og dine medarbejdere logger ind med personligt brugernavn og adgangskode. Det forhindrer uvedkommende i at få adgang til dine data

Selvbetjening Erhverv er et sikkert system, hvor det er nødvendigt at logge ind med brugernavn og adgangskode. I får adgang til et administrationsmodul, hvor den udpegede administrator kan give andre medarbejdere adgang til bestemte funktioner. På den måde kan forskellige medarbejdere have forskellige rettigheder til selvbetjeningstjenesterne.

Herunder kan du læse, hvordan sikkerheden fungerer, når du er logget ind, og hvorfor vi automatisk logger dig ud, når du er passiv på siden.

Når du er logget ind

Når du bruger Selvbetjening Erhverv, bliver data overført fra din computer til Selvbetjening Erhverv via en krypteret SSL-forbindelse (Secure Socket Layer). Det betyder, at de oplysninger, du indtaster, og som bliver vist på skærmen, er utilgængelige for udefrakommende.

Når du er logget ud

Når du forlader Selvbetjening Erhverv, forlader du det sikre område. Som en ekstra sikkerhed bliver du derfor automatisk logget ud, hvis du er logget ind i mere end 30 minutter uden at foretage dig noget. Du skal blot logge dig ind igen for at kunne fortsætte arbejdet.

Relaterede artikler