Sådan får I TDC Scale

Når jeres virksomhed har valgt TDC Scale-løsningen, er der visse ting, som I skal overveje i forbindelse med installationen. Vi har derfor opdelt installationen i før, under og efter, så I er forberedt og oplever en gnidningsfri proces

På installationsdagen for TDC Scale

TDC-teknikeren vil i løbet af dagen installere og demonstrere TDC Scale-løsningen og de nye ip-telefoner. I skal være forberedt på, at løsningen vil kræve nye rutiner i forbindelse med håndtering af opkald. Alle virksomhedens telefonnumre vil på et tidspunkt i løbet af installationen være nede, mens de bliver koblet til den nye løsning.

Forbered jer grundigt

Hvis virksomheden sørger for at have planlagt de praktiske detaljer igennem på forhånd, går det hurtigere og mere smertefrit. I skal for eksempel have klargjort:

  • Hvilke medarbejdere der skal have hvilke lokalnumre og telefoner
  • Hvilke medarbejdere der skal besvare opkald til virksomheden

Der er mange andre spørgsmål, som I skal have forberedt, hvorfor I bør følge tjeklisten før teknikerbesøg. Desuden skal I have udført lokalnummerlisten, så TDC-teknikeren kan få oprettet medarbejderne hurtigt og korrekt.

Hent tjekliste før teknikerbesøg (PDF)

Hent lokalnummerliste (XLS)

Jo mere I sørger for at have planlagt forud for installationen, jo hurtigere går det for os - og jeres nedetid vil være minimal

Start på installation

Det er vigtigt, at jeres Scale-administrator er til stede, da vedkommende skal mødes med teknikeren og være til stede hele dagen. Administratoren skal desuden have det modtagne brev fra Selvbetjening Erhverv med log-in information parat.

Vi har brug for, at jeres Scale-administrator er til stede hele dagen, når vi installerer jeres løsning

Kort introduktion til TDC Scale på dagen

Teknikeren vil efter installation hurtigt demonstrere, hvordan man bruger en ip-telefon. Demonstrationen vil ske for de brugere, der er til stede på dagen. Udover demonstrationen af ip-telefonerne, får jeres Scale-administrator en kort præsentation af Selvbetjening Erhverv og Scale Systemweb. Som administrator kan du også bruge vores videoguide til Scale og One i Selvbetjening Erhverv.

På selve installationsdagen får jeres administrator en hurtig gennengang af Selvbetjening. Desuden får jeres brugere en demonstration af ip-telefonen

Derudover kan virksomheden tilkøbe 2 timers undervisning af en TDC-tekniker ude hos jer. I bedes forudbestille undervisningen, hvis den skal foregå på dagen, ved at ringe på 80 80 80 90 . I kan også bestille en tid 2-3 uger efter installationen hos den tekniker, der er til stede på dagen.

Bemærk, at på selve installationsdagen vil alle telefonnumre på et tidspunkt være nede, imens de bliver koblet på den nye løsning. Vær forberedt på, at I med TDC Scale-løsningen vil skulle finde nye rutiner og måde at håndtere opkald på.

Relaterede artikler