Omstillingsborde til TDC Scale, Erhverv One og Omstilling

Der findes 3 typer af virtuelle omstillingsborde, som jeres medarbejdere kan gøre brug af, når I skal levere den bedste service. Du kan finde mere information og hjælp til omstillingsbordene i fanerne

Funktionsbeskrivelse til BluePosition Voquant

Vi giver dig her et hurtigt overblik over funktionerne i omstillingsbordet. Ønsker du yderligere information, kan du læse mere i brugervejledningen nederst.

  1. Kø-information: Viser ventende opkald i kø. I kan derfor holde øje med ventetiden og dedikere ekstra ressourcer til jeres telefoner, hvis der er pres på.
  2. Opslag i nummerdatabase: Viser information om det indgående opkald. Informationen trækkes automatisk fra for eksempel jeres kundedatabase eller fra Krak/Eniro.
  3. Omstillingshistorik: Viser jer, hvem det indgående opkald tidligere er blevet omstillet til. Dermed kan kunden blive serviceret af den samme medarbejder igen.
  4. Oversigt over kollegaerne: Viser aktuel status på, om medarbejderen er ledig (grøn), taler i telefon (rød med rør), eller er optaget (rød med anden årsag). Dermed får brugeren hurtigt overblik over andres rådighed og kan viderestille til ledige medarbejdere eller tage imod besked.
  5. Outlook kalender: Integration med kalenderen i Outlook giver jeres bruger mulighed for at kunne fortælle, hvornår medarbejderen er ledig igen.
  6. Fritekst søgning: Giver brugeren mulighed for at søge på for eksempel navn, titel eller afdeling i jeres virksomhedskartotek. Brugeren får derved et hurtigt overblik over, hvem der for eksempel er ledig i salgsafdelingen.
  7. Ringegrupper: Brugeren kan vælge at kontakte en medarbejder og præsentere opkaldet, inden det bliver omstillet til medarbejderen. Det er også muligt at viderestille direkte til en specifik medarbejder eller ringegruppe. Opkaldet bliver automatisk omstillet til den medarbejder, som er ledig i ringegruppen.
  8. Flere telefonnumre i samme løsning: Omstillingsbordet Blueposition Voquant har indbygget en flerfirma-funktion, der viser navn og nummer på det firma, som det indkomne opkald ønsker at kontakte. Dermed kan brugeren introducere sig korrekt og viderestille til den ønskede virksomhed.

Brugervejledning til BluePosition Voquant

Du kan hente en udførlig brugervejledning til omstillingsbordet, så jeres virksomhed kan udnytte funktionaliteterne optimalt.

Hent brugervejledning til BluePosition Voquant (PDF)

Yderligere information og vejledninger

Ønsker du yderligere information til din Scale, One og Omstillings-løsning, så har vi samlet brugervejledninger, funktionskoder, labels og fakturaforklaringer til dig.

Gå til vejledninger om Scale og udstyr

Om BluePosition Voquant omstillingsbord

Med omstillingsbordet BluePosition Voquant får jeres virksomhed udvidede muligheder i forbindelse med omstilling, når I har Scale, One eller Omstillings-løsninger. BluePosition Voquant er en avanceret erstatning for TDC Receptionist. Programmet giver jer flere ekstra funktioner med for eksempel integration af jeres medarbejderes kalendere.

Videoguide til BluePosition Voquant

Du kan se en kort videoguide til omstillingsbordet:

Relaterede artikler