Brugermanual til Android

  • Første gang du logger på, skal du indtaste dine kontooplysninger. Det er det samme brugernavn og adgangskode, som benyttes i PC-opkaldsklienten, og i Scale-klienter instal - leret på din computer. Når du har indtastet brugernavn og adgangskode skal du trykke på ”Log på”-knappen.

    Nu vil TDC Erhverv P.A altid være logget ind og klar til at blive taget i brug.
    Glemt kodeord eller brugernavn?
    Kan du ikke huske enten dit brugernavn eller din adgangskode, kan du få det tilsendt via SMS ved at trykke på ”Anmod om SMS med kontoinformation”.

    Vælg derefter “Send brugernavn” eller “Send adgangskode”.

    SMS-funktionen i din telefon bliver åbnet med en udfyldt besked. Du skal blot trykke på ”Send”, og du vil herefter modtage dine oplysninger i en SMS fra TDC.
  • Under ”Kontakter” har du adgang til dine firmakontakter - det vil sige kollegaer, der er en del af samme TDC-løsning.

    Skal du bruge en kontakt, der ikke er en del af firmaet, kan du skifte til iPhonens egen telefonbog ved at trykke på kategorien øverst.
    Find en kontakt

    Du kan finde frem til en kontakt ved at scrolle op eller ned i listen.

    Kontakter der er en del af jeres firma, har et status-ikon. Er ikonet grønt, er kontakten ledig. Er ikonet rødt, er kontakten enten optaget af et opkald eller af en kalenderaftale*.

    Med søgefeltet øverst til højre har du mulighed for at søge i blandt dine kontakter. Søgefeltet finder du både under fanen ”Firma” og ”Android”. Du søger kun i den kontaktbog, du har valgt.

    Ring op, send sms eller e-mail til kontakt

    Når du trykker på en kontakt, får du de kontaktmuligheder, der er tilgængelig samt information om kontaktens tilgængelighed. Er kontakten markeret som optaget, kan du se om det skyldes et telefonopkald eller en kalenderaftale*

    Du kan ringe op direkte fra app’en ved at trykke på et af kontaktens numre, hvorefter TDC Erhverv P.A vil foretage en opringning. Hvis kontakten har et mobilnummer, har du mulighed for at trykke på taleboble-ikonet, hvorefter SMS-funktionen i telefonen vil blive åbnet. Hvis kontakten har en e-mail-adresse, har du ligeledes mulighed for at åbne din mail-klient med adressefeltet udfyldt.

    Bemærk at e-mails og SMS-beskeder afsendt via TDC Erhverv P.A bliver gemt i telefonens egen hukommelse, og de kan derfor ikke genfindes i TDC Erhverv P.A

    Historik

    Under fanen “Historik” i hovedmenuen finder du en oversigt over alle opkald foretaget til og fra din brugerprofil.

    Hvis du f.eks. har forbundet din mobiltelefon og et IP-apparat til samme brugerprofil, vil alle opkald, du har besvaret eller foretaget på begge dine telefoner, som du kan se under historik.

    Udgående kald er markeret med en pil, der peger opad. Indgående kald er markeret med en pil, der peger nedad. Ubesvarede indgå- ende kald er markeret med en pil, der peger nedad og skifter retning.

    *Integration med kalender skal sættes op særskilt.

     

  • Med ”Fjernkontor” aktiveret kan du benytte en anden telefon som arbejdstelefon, fx når du er i udlandet. På den måde undgår du dobbelttaksering af opkald i udlandet – både når du selv ringer, og når du modtager opkald.
    Opsætning
    • Åbn TDC Erhverv P.A og gå til fanen Ind - stillinger i menuen, som du finder øverst til venstre.
    • Vælg “Fjernkontor”. Indtast først det telefonnummer, som du vil bruge til dit fjernkontor - eksempelvis nummeret til dit hotelværelses telefon. Skub derefter skydeknappen til højre for at aktivere fjernkontor.
    Modtag opkald til Fjernkontor

    Når du modtager et opkald med ”Fjernkon - tor” aktiveret, vil din egen telefon ikke ringe op. Derimod vil nummeret, som du har valgt som fjernkontor, ringe op.

    Opringning fra Fjernkontor

    Hvis du vil ringe ud fra din ”Fjernkontor”-telefon, skal du vælge en ny opkaldsmetode. Det gør du under “Opkaldsmetode”, som du finder under fanen Indstillinger i menuen øverst til venstre. Skift fra “Ring direkte” til “Brug tilbagekald”.

    I app’en ringer du op via fanen Kontakter eller Historik. Din ”Fjernkontor”-telefon modtager nu et opkald fra TDC. Når du har besvaret opkaldet, vil TDC Erhverv P.A ringe op til det nummer, som du tastede i app’en.

    Deaktivér fjernkontor

    ”Fjernkontor” er aktivt indtil du skubber skydeknappen til venstre. Herefter vil du igen modtage opkald på normal vis. Husk også at slå opkaldsmetode tilbage til ”Ring direkte” igen.

  • Med TDC Erhverv P.A har du mulighed for at aktivere ”Vil ikke forstyrres”.

    • Gå til fanen Indstillinger nederst i app’en.
    • Skub skydeknappen under ”Vil ikke forstyr - res” til højre.

    Nu bliver alle opkald viderestillet til Voicemail. Har du ikke aktiveret din Voicemail, vil indgående opkald høre optagetettonen. Du slår ”Vil ikke forstyrres” fra igen ved at skubbe skydeknappen til venstre.

    Jobzone og privatzone

    Hvis din profil har job- og privatzone tilknyt - tet, kan du betjene denne indstilling i TDC Erhverv P.A. På den måde kan du nøjes med at blokere de opkald, som er arbejdsrelaterede.

    • Gå til fanen Mig i menuen øverst til venstre
    • Vælg mellem “Privatzone” og “Jobzone”

    I Jobzone modtager du alle indgående opkald, uanset om de bliver foretaget til dit lokalnummer, mobilnummer eller fastnetnummer.

    I Privatzone vil du kun modtage opkald, hvis kaldet er foretaget til dit mobilnummer. Hvis du er medlem af et callcenter eller en udvidet søgegruppe, vil du heller ikke modtage kald herigennem. Indgående kald til andre numre end dit mobilnummer vil gå til din Voicemail.

    Hvis du vil skifte zone skal du trykke på den zone, der skal skiftes til.

  • Når du har besvaret et indgående kald, kan du undervejs i samtalen omstille kaldet - det til en kollega eller til et eksternt nummer.

    Der er to måder at omstille et opkald på: Du har mulighed for at lave en direkte omstilling, eller du kan vælge ”Kontakt før omstilling” for at lave en omstilling med præsentation.
    Direkte omstilling uden præsentation
    – Kold omstilling
    • Din telefon ringes op, og du besvarer op - kaldet på almindelig vis.
    • Tryk på Home-knappen uden at afslutte opkaldet og åbn TDC Erhverv P.A. Her kan du nu se det aktive kald.
    • Under fanen Kontakter eller Historik skal du nu finde det nummer eller lokalnummer, som du vil omstille til. Tryk på kontakten.
    • Ved kontaktens telefonnummer er der to ikoner. Vælg ikonet for direkte omstilling.
    • Din telefon bliver lagt på med det samme, og opkaldet er omstillet.
    Omstilling med præsentation
    – Varm omstilling
    • Din telefon ringes op, og du besvarer op - kaldet på almindelig vis.
    • Tryk på Home-knappen uden at afslutte opkaldet og åbn TDC Erhverv P.A.
    • Under fanen Kontakter eller Historik finder du den kontakt, du vil omstille til. Tryk på kontakten.
    • Ved kontaktens telefonnummer er der to ikoner. Vælg ikonet for omstilling med præsentation. » Telefonen, der har ringet op, er nu sat på hold. Din telefon ringer op til den person, du vil omstille til.
    • Når opkaldet er klar til at blive omstillet, skal du åbne app’en igen. Der vil komme en dialogboks på skærmen der fortæller at der er 2 aktive opkald. Tryk “Omstil nu”. Din telefon bliver lagt på, og opkaldet er nu omstillet.
  • Med TDC Erhverv P.A kan du nemt viderestil - le dine opkald.

    • Åbn TDC Erhverv P.A og gå til fanen Indstil - linger i menuen øverst til venstre.  
    • Find menupunktet Viderestilling. Her er dine 3 muligheder for viderestilling af ind - gående opkald samlet. 

     

    Viderestilling af alle kald

    Første mulighed er viderestilling af alle indgående kald. Vælg “Alle kald” og indtast det telefonnummer eller det lokalnummer, som alle kald skal viderestilles til. Skub her - efter skydeknappen til højre for at aktivere viderestilling af alle kald. Du vil ikke modtage opkald, før du har slået funktionen fra igen.

    Viderestilling ved optaget

    Du kan nemt få viderestillet indgående opkald, når du er optaget af et andet kald. Aktivér viderestilling ”Ved optaget” og indtast det nummer, du ønsker skal besvare dine opkald, når du er i gang med en anden samtale. Du kan f.eks. indtaste et lokalnum - mer, hvis du vil have en kollega til at besvare dit opkald i stedet for din Voicemail.

    Viderestilling ved manglende svar

    Den tredje mulighed for viderestilling er ”Ved manglende svar”. Her kan du viderestille de opkald, som du ikke selv har mulighed for at besvare. Du bestemmer selv, hvor mange gange din telefon skal ringe, før opkaldet skal viderestilles.

    Det er muligt både at viderestille opkald, hvis du er optaget og hvis du ikke svarer. Du skal blot aktivere begge typer viderestillinger.

  • Med “Parallelringning” aktiveret kan du få en række telefonnumre til at ringe parallelt med dit eget nummer, når du modtager et indgå - ende opkald. Det kan for eksempel være dit hjemmenummer, en receptionists eller en sekretærs telefon, som ringer parallelt med din egen telefon. På den måde mindsker du risikoen for ubesvarede kald.

    Den første, der besvarer får tildelt opkaldet – og de øvrige numre vil ikke længere blive ringet op.
    Opsætning af parallelringning
    • Gå til fanen Indstillinger i menuen øverst til venstre og vælg ”Parallelringning”.
    • Tryk på plus-ikonet øverst til højre og indtast det telefonnummer, som du ønsker skal ringe parallelt med dit eget nummer.
    • Aktivér eventuelt “Svar påkrævet” for telefonnummeret. Hvis dette er aktiveret, vil nummeret, når det besvarer et opkald, blive bedt om at trykke på en vilkårlig tast for at besvare opkaldet. På den måde sikre du, at en andens telefonsvarer ikke ved en fejl besvarer dit opkald.
    • Tryk på diskette-ikonet øverst til højre for at gemme parallelringningsnummeret.
    • Gentag ovenstående hvis du ønsker at tilføje flere parallelringningsnumre.
    • Dernæst aktiverer du ”Parallelringning” for dit telefonnummer ved at skubbe skydek - nappen til højre.

    Hvis du vælger ”Ring ikke, hvis i et opkald”, vil ”Parallelringning” automatisk være deaktive - ret, når din egen telefon er i et opkald.

    Deaktivering af parallelringning

    Du kan til enhver tid slå ”Parallelringning” fra ved at skubbe skydeknappen til venstre. De tilføjede telefonnumre vil blive gemt indtil næste gang, du aktiverer ”Parallelringning”.

  • Hvis du er medlem af et eller flere callcentre, kan du i TDC Erhverv P.A melde dig ind og ud.

    • Gå til fanen Mig, som du finder i menuen øverst til venstre.
    • Brug skydeknapperne til at melde dig under og ud af de forskellige callcentre. Når en skydeknap står til højre, er du meldt ind i callcentret. Når en skydeknap står til venstre, er du meldt ud af callcentret.

    Under hvert enkelt callcenter kan du se, hvor mange der står i kø til det specifikke callcenter.

    Du kan kun melde dig ind og ud af callcentre, såfremt din administrator har givet tilladelse til det. Hvis ikke, vil du kun se, hvilke callcentre du er en del af.

    Indstillinger til hver kø håndteres særskilt af administratoren.

  • I TDC Erhverv P.A kan du se dine kollegaers tilgængelighed og status. Det er nyttigt, når du for eksempel vil omstille et opkald, fordi du undgår at omstille til en kollega, der ikke er ledig.

    Din status opdateres automatisk, når du er optaget på telefon eller hvis du har en kalenderaftale*. Du kan også manuelt ændre din status.

    • Gå til fanen Mig.
    • Vælg “Status” og angiv din nye status. Vælger du I møde, eksternt møde eller Kun vigtige afbrydelser bliver du bedt om at angive en varighed, så din status automatisk bliver sat til ledig igen efterfølgende

     

    *Integration med kalender skal sættes op særskilt.

  • I TDC Erhverv P.A har du et visuelt overblik over din telefonsvarerbeskeder.

    • Åbn appen
    • Gå til fanen Voicemail, som du finder i menuen øverst til venstre
    • Vælg den besked du vil afspille og tryk play.

    I modsætning til en traditionel telefonsvarer, kan du selv bestemme hvilken rækkefølge, du vil aflytte beskederne i. Du kan også bruge delingsikonet til at sende en besked som lydfil via e-mail eller SMS.

    Vi anbefaler, at du aktiverer notifikationer fra appen, så du får besked om nye telefonsvarerbeskeder i din voicemail.

    • Gå til fanen Indstillinger
    • Vælg Voicemail
    • Skub skydeknappen til højre for notifikationer.
  • Med TDC Erhverv PA, kan du integrere virksomhedens telefonbog med din smartphone.

    Det vil sige, at du ikke behøver oprette alle dine kollegaer i din telefons telefonbog for at kunne se, hvem der ringer.

    • Gå til fanen Indstillinger i P.A
    • Vælg App-indstillinger
    • Skub skydeknappen til højre for “Synkroniser Firmatelfonbog til Android” 

    Der vil nu blive oprettet en kontaktgruppe på din telefon med alle dine firmakontakter. Kontaktgruppen opdateres automatisk, hvis du får nye kollegaer.