Sådan aktiverer du din smartphone

Når du tænder din smartphone første gang, skal du aktivere den, før du kan få adgang til dens funktioner. Du kan nemt og hurtigt aktivere din smartphone direkte fra enheden selv, hvis du har adgang til datanetværket eller Wi-Fi

Aktivering af iPhone

Før du kan aktivere din iPhone, skal du indsætte det SIM-kort, du har modtaget fra TDC.

Her kan du se, hvordan du indsætter dit SIM-kort

Når du har indsat SIM-kortet i telefonen, skal du blot følge den opstartsvejledning, som kommer frem første gang, du tænder telefonen. Den fører dig blandt andet gennem oprettelse af forbindelse til et Wi-Fi-netværk, oprettelse af et gratis Apple-id, opsætning af iCloud-konto, samt aktivering af anbefalede funktioner.

Kort vejledning til opsætning af din iPhone

  1. Tryk på Lås op og indtast din tilsendte PIN-kode. Aslut med OK
  2. Vælg sprog
  3. Vælg land
  4. Vælg om du ønsker at slå lokationstjenester til. Lokalitetstjenester giver dig blandt andet adgang til lokale vejrudsigter, korttjenester og apps, der skal bruge din placering for at virke optimalt.
  5. Vælg om du ønsker at bruge Wi-Fi eller det mobile datanetværk under opsætningen. Det går ofte lidt hurtigere, hvis du har en god Wi-Fi-forbindelse.
  6. Vælg om du ønsker at opsætte mobilen som en ny iPhone, eller om der skal bruges en sikkerhedskopi fra iCloud eller iTunes. Hvis du vælger at gendanne telefonen via iTunes, skal den kobles til computeren, som sikkerhedskopien blev lavet på. Vælger du at gendanne telefonen via iCloud, skal du blot logge ind med dit Apple-id.
  7. Log ind med et eksisterende Apple-id eller opret et nyt. Du skal blot følge guiden på skærmen, hvis du skal oprette et nyt Apple-id. Du bruger dit Apple-id, hver gang du henter nye apps i App Store.
  8. Acceptér vilkårene.
  9. Vælg om du vil bruge iCloud. Med iCloud kan du gemme dine billeder, apps, kontakter og kalendere på et Apple-drev, som giver dig trådløs adgang til alle dine vigtige data, uanset hvor du er og hvilken Apple-enhed, du bruger.
  10. Følg resten af opsætningsguiden og din iPhone er aktiveret.

Hvis det ikke virker

  1. Hvis du hverken kan aktivere din iPhone via det mobile datanetværk eller Wi-Fi, kan du aktivere den via iTunes sådan her:
  2. Forbind din iPhone til computeren med det hvide USB-kabel.
  3. Hvis du ikke allerede har iTunes installeret på computeren, kan du downloade iTunes. Du kan både bruge iTunes til at aktivere din iPhone nu og til at sikkerhedskopiere og synkronisere den med dine andre Apple-produkter senere hen.
  4. Hvis du ikke allerede har et Apple-id, skal du også oprette sådan et. Du kan se her, hvordan du opretter et Apple-id.
  5. Du er nu klar til at aktivere din iPhone. I videoen herunder kan du ligeledes se, hvordan du gør.