Sådan aktiverer du din Google-konto

Din Google-konto er det log-ind, du bruger til at hente apps og tjenester på Google Play, logge på Gmail og de øvrige Google-tjenester

Første gang du åbner din Android-mobil, bliver du ført igennem en opstartsguide, hvor du blandt andet bliver bedt om at logge på din Google-konto. Når du logger på mobilen med din Google-konto, synkroniserer den automatisk med de Google-tjenester, du bruger. Det kan for eksempel være Google Kalender, Picasa, Gmail og dine Gmail-kontakter. Hvis du ikke allerede har en Google-konto, skal du oprette en. Det kan du gøre på mobilen under Konto og synkronisering i Indstillinger eller du kan oprette en Google-konto.

Når din Google-konto er aktiveret, er du klar til at tage din telefon i brug, hente apps i Play Butik og synkronisere din kalender og dine kontakter.

Du kan herunder se videoguides for, hvordan du aktiverer din Google-konto.