Værd at vide om TDC PC-Sikkerhed

TDC PC-Sikkerhed er et softwareprogram, du kan downloade fra TDC’s hjemmeside og installere på det antal computere, du har købt licens til. TDC PC-Sikkerhed leveres i samarbejde med F-Secure, der er en af verdens førende producenter af sikkerhedssoftware.

TDC PC-Sikkerhed scanner på to måder. For det første scanner TDC PC-Sikkerhed alt, din computer kommer i kontakt med, som for eksempel e-mails, USB-sticks og internetsider. Det betyder, at skadelige filer ikke kan snige sig ind på din computer. Derudover scanner TDC PC-Sikkerhed alle filer, du prøver at åbne - både dokumenter og applikationer. Det betyder, at du ikke selv kommer til at invitere virus ind i dit system.

TDC PC-Sikkerhed opdaterer automatisk

TDC PC-Sikkerhed søger automatisk efter opdateringer en gang i timen og installerer selv nye opdateringer. Alt er altså i orden, medmindre du får fejlmelding på TDC-ikonet i nederste højre hjørne.

  • Blinker en rød trekant ved det grønne TDC-ikon med teksten Virusdefinitionerne er meget gamle, kan der være problemer med den automatiske opdatering.

    Har du lige installeret TDC PC-Sikkerhed, er det helt normalt, at der går 1-2 timer, før alt er opdateret. Din computer skal bare have lov at stå tændt, så den kan hente alle opdateringer automatisk.

    Er der gået mere end to timer, siden du installeredeTDC PC-Sikkerhed, kan opdatere antivirusprogrammet manuelt:

    1. Dobbeltklik på det grønne ikon med hængelåsen
    2. Klik på Opdater
    3. TDC PC-Sikkerhed installerer automatisk de seneste opdateringer

Der er forskel på, hvor ofte de forskellige elementer i TDC PC-Sikkerhed bliver opdateret. Du kan se, hvornår de sidst er opdateret ved at åbne TDC PC-Sikkerhed og klikke på Automatiske opdateringer.
Du kan som udgangspunkt regne med at:

  • Virusdefinitioner bliver opdateret 3-10 gange om dagen
  • Spywaredefinitioner opdateres 1-5 gange om dagen
  • Systemkontrol opdateres hver anden dag

Sådan scanner du selv din computer med TDC PC-Sikkerhed

Du kan selv scanne din computer for virus og spyware med TDC PC-Sikkerhed.

  1. Luk alle åbne programmer på din computer
  2. Højreklik på TDC PC-Sikkerheds-ikonet i nederste højre hjørne
  3. Hold musen over Virus- og spywarescanning
  4. Klik på Scan harddiskene

TDC PC-Sikkerhed scanner nu alle drev og filer på din computer for virus og spyware. Selve scanningen vil tage noget tid og sørge for, at uvelkomne filer og programmer ikke skader din computer.

TDC PC-Sikkerhed fjerner ikke filer med virus

Det er helt normalt, at TDC PC-Sikkerhed ikke fjerner filer med virus. Filerne bliver i stedet sat i karantæne og kan ikke skade din computer, og du skal derfor ikke bekymre dig over, at de ikke er slettet.

Grunden til at filer bliver sat i karantæne i stedet for at blive slettet er, at selv det bedste antivirusprogram kan tage fejl. I stedet for at slette filen med det samme, lægger antivirusprogrammet den derfor i karantæne. Hvis filen viser sig at være vigtig, og ikke har virus alligevel, kan man genskabe den. Slettede antivirusprogrammet filen med det samme, ville filen være tabt, og man skulle så geninstallere det program, den tilhørte, eller i værste fald hele computeren, for at få den igen.

Nogle gange kan man endda reparere den ødelagte fil. Hvis filen skal repareres skal den bagefter fremstå som den gjorde før virusinfektionen, for at computeren, eller det program den tilhører, kan køre igen. Kan antivirusprogrammet ikke det, kan filen ikke repareres.

Gode antivirusprogrammer har pæne chance for at reparere beskadiget filer, men virussen kan have ødelagt så meget af filen, at det er umuligt for selv de bedste programmer og eksperter at gendanne den. System- og programfiler må i så fald gendannes ved at geninstallere de ramte systemer og programmer, hvis ikke der findes en backup.

Vi anbefaler ikke, at du sletter filer i karantæne, da de ikke udgør en trussel. Vælger du at gøre det, anbefaler vi, at du venter mindst et par uger, inden du sletter filerne.

Vælg TDC PC-Sikkerhed, selvom du allerede har TDC Mailfilter

Dit TDC Mailfilter frasorterer 100% af al virus, og 99,9% af al spam. Du er dermed helt sikker på, at du ikke får virus fra e-mails, der har været igennem dit TDC Mailfilter.

Men virus kan desværre komme ind i dit system ad andre veje. For eksempel gennem internettrafik, gennem USB-stik og meget andet. Selve computeren er altså ikke sikret mod virus gennem TDC Mailfilter. Vil du være helt beskyttet for virus, er det derfor en god idé med TDC PC-Sikkerhed.

Relaterede artikler