Sådan bruger du TDC Mailfilter

Med dit TDC mailfilter kan du få overblik over hvilke mails, og hvor meget spam og virus du får tilsendt. Derudover kan du styre, hvilke e-mails der må komme igennem dit TDC Mailfilter.

Sådan logger du ind på TDC Mailfilter

1. Skriv https://securitycenter.tdc.dk/ i adressefeltet i din internetbrowser

2. Skriv det brugernavn og adgangskode, som du fik, da du oprettede TDC Mailfilter

Sådan ser du hvilke e-mails du får tilsendt

1. Klik på TDC Mailfilter i øverste menu
Tryk på gennemse e-mails og vælg datointerval. Tryk på både ind/udgående e-mails for at se e-mails du selv har sendt.

2. Klik på Gennemse e-mails i øverste menu. Her kan du få overblik over alle e-mails, du har fået tilsendt indtil nu.

For at finde e-mails fra en bestemt dag eller en bestemt periode, kan du ændre dato på kalenderen og klikke på Søg

For at se e-mails, du selv har sendt, skal du vælge Begge under Ind/udgående e-mails

Tryk på statistik for at se hvor stor en del af dine e-mails, der er spam. Vælg kalender, for at se det for en bestemt periode og tryk på e-mail rapport for at få en rapport over spam e-mails.

Sådan ser du hvor meget spam og virus du får tilsendt

1. Klik på Statistik i øverste menu. Her kan du se, hvor stor en del af de e-mails, du har fået, der er spam, virus eller trojanske heste.

Under Kalender kan du vælge, hvilken periode du vil se.

Du kan lave en rapport over, hvor meget spam og virus, du har modtaget, ved at gå ind under E-mail rapport i øverste menu.

Vær opmærksom på, at du ikke kan lave e-mail-rapporter med Mailfilter Basis

Tryk på TDC Mailfilter, som ses øverst i menuen

Sådan styrer du, hvad der kommer igennem dit TDC Mailfilter

Under Opsætning i øverste menu kan du vælge, hvem du vil have e-mails fra, og hvilke slags filer du vil lade komme igennem din TDC Mailfilter.

Sådan tillader og blokerer du e-mails fra bestemte adresser og domæner

  1. Klik på Blacklist/Whitelist
  2. Klik på enten Tillad liste eller Bloker liste, alt efter om du vil blokere eller tillade bestemte adresser
  3. Skriv den e-mail-adresse eller det domæne du vil blokere eller tillade nederst på siden ud for E-mail-adresser/domæner
  4. Klik på Tilføj

Sådan vælger du hvilke type filer der må komme igennem dit TDC Mailfilter

  1. Klik på Filtyper
  2. Vælg, hvilke filtyper du vil lade komme igennem dit TDC Mailfilter. Alle filer er som udgangspunkt tilladt. Vil du blokere bestemte filtyper, skal du flytte den blå prik fra Tillad til Bloker
  3. Du kan også blokere bestemte filtyper fra enkelte brugere og domæner ved at vælge dem under Domæne valg og Bruger. Vær opmærksom på, at du for eksempel ikke behøver blokere for zip-filer af sikkerhedsgrunde. TDC Mailfilter scanner alle komprimerede filer, så du skal ikke være bekymret for sikkerheden ved at modtage komprimerede filer. 

Relaterede artikler