Hvilken hastighed kan du forvente på din fiberforbindelse?

10 % af din båndbredde bruges på datastyring

Når informationer sendes over internettet, bliver de delt op i pakker. Hver pakke får påklistret nogle data for at sikre, at pakken ender det rigtige sted. Det kaldes også "Overhead". Overhead kan udgøre op til 10% af båndbredden. 
Det kan lyde simpelt, men det er det langt fra. Som udgangspunkt er der fire forskellige lag af "indpakningspapir", som alle informationer skal pakkes ind i:


  • Applikationslaget: Programmet der benyttes, for eksempel Internet Explorer eller Outlook, pakker informationerne ind.
  • Transportlaget: Kaldes også TCP og håndterer portnumre og fejlkorrektion. Alle pakker deles op i mindre dele, og hver af de mindre pakker får tildelt et nummer af transportlaget, så pakken kan sendes igen, hvis den går tabt.
  • Internetlaget: Kaldes også IP og sender pakkerne til rigtige internet-adresser, hvad enten trafikken går til eller fra din computer. Hver af de små pakker fra Transportlaget får påklistret informationer om den fysiske adresse på nettet.
  • Netværkslaget: Når modem og central taler sammen, bliver der også brugt plads på fejlkorrektion, og pakkerne deles op i endnu mindre binære klumper, som rent fysisk kan sendes af sted gennem forbindelsen.

Optimer din hastighedstest

  1. Afbryd netværksforbindelsen på andre computere eller udstyr som benytter fiberforbindelsen
  2. Afbryd andre programmer, der bruger internettet på din computer (for eksempel dit mailprogram, Messenger eller dit VPN-program)
  3. Sæt din computer direkte i forbindelse med dit TDC udstyr, dermed opnås den bedst mulige test af din fiber forbindelse. Hvis du har en forbindelse via din egen router, kan dette medføre datatab, og hvis du laver testen via en trådløs forbindelse, kan der opstå forstyrrelser. Derfor bør du koble din computer direkte på TDC udstyret som vist nedenfor.
  4. Vælg hastighedsmåler med omhu. Hastighedsmåleren skal være optimeret til de høje hastigheder på fiberforbindelser. I TDC Group regi er den bedst optimere hastighedsmåler til fiberens høje hastigheder YouSee hastighedsmåleren. Uden for TDC regi kan TDC henvise til Erhvervsstyrelsen ”Tjek dit net”.